www.vestpark.dk

 

 

 

 

Vedtægter

 

Vedtægter for foreningen Vestpark Festival, Langå

 

1.

Foreningens navn er Vestpark Festival, Langå

 

 

Formål

2.

Foreningen har til formål at afholde årlig Musikfestival i Langå og støtte et lokalt musikliv.

2.1.

Derudover kan foreningen medvirke til afholdelse af andre kulturelle arrangementer i lokalområdet.

 

 

Medlemskab

3.

Alle, der bidrager aktivt til gennemførelse af foreningens aktiviteter, er medlem af foreningen.

3.1.

Medlemskab af foreningen er gratis.

 

 

Ledelse

4.

Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges for 1 år af generalforsamlingen og supplerer sig selv

efter behov. Bestyrelsen skal have minimum 3 medlemmer og konstituerer sig selv med formand,

kasserer og sekretær.

 

 

Tegningsret

5.

Foreningen tegnes af bestyrelsens formand og et bestyrelsesmedlem.

 

 

Generalforsamling

6.

Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år i september måned.

Indvarsling til generalforsamlingen skal ske ved annoncering i en lokal avis senest 14 dage før

afholdelse.

6.1.

Stemmeret har alle fremmødte, der er fyldt 14 år.

6.2.

Til bestyrelsen kan vælges alle fremmødte, der er fyldt 16 år. Formanden skal være fyldt 17 år,

og kassereren skal være fyldt 18 år.

Ingen kan vælges til bestyrelsen mod sin vilje.

6.3.

Dagsorden skal minimum omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere,
  2. Aflæggelse af beretning,
  3. Forelæggelse af revideret regnskab,
  4. Behandling af indkomne forslag,
  5. Valg til bestyrelsen,
  6. Valg af revisor,
  7. Evt.

 

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være fremsendt til formanden seneste 7 dage før generalforsamlingen.

6.4.

Afstemninger foretages ved håndsoprækning. Såfremt et eller flere medlemmer ønsker det, skal

afstemning foretages skriftligt. Afstemninger og valg afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Generalforsamlingen er

beslutningsdygtig, såfremt der er mindst 3 fremmødte.

6.5.

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 25 %

af medlemmerne begærer det. Ekstraordinær generalforsamling indvarsles ved annonce i en lokal

avis senest 14 dage før afholdelse. Dagsorden skal fremgå af annoncen.

 

 

Økonomi

7.

For foreningens forpligtelser hæfter foreningen alene med foreningens formue.

7.1

Foreningen kan af et eventuelt overskud uddele midler til ikke-kommercielle aktiviteter til fremme

af kulturlivet i lokalområdet. Uddelingen af foreningens midler sker på bestyrelsens initiativ og efter

 bestyrelsens behandling af fremsendte ansøgninger.

7.2

For at sikre fleksibilitet kan bestyrelsesformand i forening med kassereren disponere over et

mindre beløb til dækning af nødvendige akutte udgifter. Beløbet er fastsat til 5000 kr.  Alle andre

 indkøb og investeringer ud over dette kan foretages efter behandling på et bestyrelsesmøde.

 

 

Opløsning

8.

Foreningens opløsning kan ske, hvis to lovligt indvarslede generalforsamlinger, der afholdes med

mindst 14 dage og højst 4 ugers mellemrum, vedtager det med mindst 75 % af de fremmødte stemmer.

8.1.

Ved foreningens opløsning skal en eventuel formue fordeles af generalforsamlingen efter én af

følgende prioriterede forskrifter:

 

1. prioritet: Hvis der i lokalområdet er igangværende aktivitet med henblik på etablering af en ny,

ikke-kommerciel musikfestival, overdrages formuen til denne aktivitet.

2. prioritet: Alternativt videregives formuen til andre foreninger i lokalområdet, som har til

formål at støtte det lokale kulturliv.

 

 

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 23.06.2004

Revideret på ordinær generalforsamling 28.09.2007

Revideret på ordinær generalforsamling 29.09.2009

Ordinær generalforsamling den 12.10.2010 gav bestyrelsen mandat til yderligere revision. Således revideret

den 19.01.2011

Vestpark Festival